Jubilæums hjort!
Igennem rigtig mange år har jeg besøgt reviret MILICZ 67 – Kubryk i Polen, og jeg tænker ofte tilbage på mange og spændende jagtoplevelser – sammen med Jurek, Jozef, Wojtek, Maciej og Karo. Jeg har altid nydt min jagtferie her og har knyttet mange venskaber med andre jægere. Opholdet i jagthuset – med fremragende forplejning og venlige medarbejdere – har altid ført mig tilbage til dette fantastiske jagtrevir, hvor lange pürsch og mange ophold i hochsitz – med og uden jagtheld - har givet mig et jagtligt fædreland nr. 2. Jagten på skovens konge – kronhjorten – trækker mig magisk til Kubryk, igen og igen. Jeg har nedlagt meget kronvildt på reviret – små hjorte, bedre hjorte samt meget stærke hjorte, og jeg sender min store tak til DIANA Jagtrejser og til alle dem, jeg har måttet jage med gennem alle årene.
Den 13. september 2020 startede jeg bilen for igen at køre til Milicz. Efter ankomsten til jagthuset hilste jeg på jagtførster Maciej samt nogle jagtvenner fra Münsterland, som jeg har truffet på Milicz tidligere. De havde allerede nedlagt hjort. Der blev hurtigt pakket ud, idet Maciej havde travlt og pressede på for at komme afsted på jagt. Vi kørte ud på en del af reviret, som jeg kendte fra tidligere år, men hvor jeg ikke havde jaget før. Vi tog plads i et lille drivjagtstårn, hvor der kun lige var plads til os begge. Vi er slet ikke for tidligt på plads, for efter ganske kort tid gør Maciej tegn til mig – det er bevægelse i buskadset. Vi kan kun se enderne på geviret, da hjorten kommer gennem terrænet, men pludselig kommer han ud på engen ca. 350 meter væk og står helt frit og brøler. Vi har nu mulighed for at bedømme hjorten – det er en stærk og moden hjort med et stort udlæg. Den prøver at holde sammen på sin rudel og render frem og tilbage, men den kommer ikke tættere på. Så pludselig går alt meget hurtigt – hjorten og hinderne trækker ind i det tætte 2 meter høje buskads og er hele tiden i bevægelse. Hjorten driver hinderne tættere og tættere sammen. Vi kan nu se de øverste ender af geviret. Jeg er klar med riflen og venter på, at hjorten skal komme fri. Den brøler stadig og skifter plads, mens den driver hinderne frem og tilbage. Pludselig – på 175 meter – står han halvvejs fri, og jeg kan lade skuddet gå. Hjorten tegner godt og forsvinder efter 50 meter ind i buskadset. Vores lille tårn vakler en del, også Maciej var blevet ramt af jagtfeberen. Efter en kort og anspændt ventetid forlader vi tårnet for at lede efter hjorten. Det er svært i den tætte bevoksning, men der ligger han! Så står vi der foran den nedlagte kronhjort – en hjort med et udlæg og størrelse som på en wapiti. Vi er overvældede over størrelsen på geviret på den gamle, stærke og modne kronhjort. Vi har nu brug for lidt ro. Jeg tænder en cigaret, mens Maciej henter hjælp til at få bjerget hjorten. Ladt alene tilbage med kronhjorten bliver det langsomt mørkt – det er en herlig aften, vildsvinene trækker forbi mig i vildnisset, og ænderne flyver tilbage til søerne. Efter 1,5 timer kommer Maciej tilbage med Wojtek og Karo – begge betragter hjorten og er begejstrede. Jeg er sikker på, at alle er enige om, at der ligger en særlig stærk brunsthjort. Det er allerede mørkt, men hjorten skal brækkes, bjerges og køres tilbage til jagthuset. Her venter man allerede på os med et stort knæk og bræk, parade, snak og fest. Det bliver en lang aften.
Jeg har nu tid og bruger de næste dage på at jage med kameraet. Også jægerne fra Münsterland fik nedlagt hjorte. Alle er spændte på at se, når hjortene kommer tilbage fra præparatoren. Selv en jagtferie får en ende, men inden afrejse skal hjortene vejes og bedømmes, og der skal skrives protokol.
Et utroligt jagtresultat: 11 år gammel, gevirvægt 10,37 kg, stanglængde 114 cm, rosenkrans 28,1 cm = 237,62 CIC-points !!
Maciej overrækker mig en guldmedalje - vi er begge rørte og vil aldrig glemme denne fantastiske jagtoplevelse, og jeg kan rejse hjem med min jubilæumshjort for 25 års jagt i Polen på revir Milicz. Jeg takker igen jagtførster Maciej samt hans jagtførere Wojtek og Karo for en uforglemmelig jagtoplevelse og tager afsked i håbet om et snarligt på gensyn - alle ved godt helbred.
Knæk og bræk
Dieter Peschke